« Tilbage | Du er nu under: Rejser

Grækenland - Athen og Peloponnes' kulturskatte

2. - 9. oktober 2010 med Granada Kulturrejser

På denne rejse til Athen og Peloponnes er der mulighed for at dykke ned i en række af områdets kulturskatte. Rejsen fokuserer særligt på halvøen Peloponnes, der er et sandt skattekammer med kulturoplevelser, bjergtagende natur og dejlig mad: fra landets tidligere hovedstad Nauplio, over de byzantinske byer Mystra og Monemvasia til det velbevarede teater, Epidauros. Men der bliver også mulighed for at besøge Athens hyggelige Plaka-kvarter, Parthenon med det nyåbnede museum samt opleve den charmerende ø, Ægina, i den Saroniske Golf.

PROGRAM

Dag 1
Med fly fra Kastrup til Athen. Kort byvandring. Fælles aftensmad på traditionel græsk restaurant.

Dag 2
Besøg på nogle af Grækenlands vigtigste monumenter: Akropolis med tilhørende museum samt både den græske og den romerske agora.

Dag 3
Først besøg på Museo Benaki, der har en formidabel samling af byzantinsk kunst. Herefter besøges det olympiske område, tegnet af den spanske arkitekt Calatrava. Resten af eftermiddagen er fri.

Dag 4
Fra Athen går turen til øen Ægina, hvor vi bl.a. besøger Afaia-templet og det såkaldte Nectarios-kloster. Sidst på dagen videre til den lille perle Nauplio, der er Grækenlands tidligere hovedstad.

Dag 5
Med Nauplio som base foretages ekskursioner til det antikke Epidaurus-teater samt til Mykene, der ifølge myten var Agamemnons hjemby.

Dag 6
Rejsen fortsætter til den gamle byzantinske by Mystras og herefter videre til middelalderbyen Monemvasia, der ligger dramatisk på en klippeskråning.

Dag 7
Tid til at opleve Monemvasia med de snævre gader og den flotte udsigt inden turen går tilbage til Athen. Undervejs et kort stop i Korinth.

Dag 8
Afrejse med fly fra Athen.

Rejseleder: Cand. mag. Kasper Christiansen.

Pris: 9.630 kr. pr. pers. Depositum 2.000,-.
Tillæg for enkeltværelse: 1.750 kr.

Prisen inkluderer:
Fly, bustransport, hotel m. halvpension, alle udflugter og entreer.
Holdmateriale
F10 Rejsefolder Grækenland

Oplysninger

Holdnr.: 10956
Tidspunkt: 8.-. (2/10, 3/10, 4/10, 5/10, 6/10, 7/10, 8/10, 9/10)
Adresse: Grækenland
Pris: Kr. 2000.-
OBS!: Arrangør: Granada Kulturrejser

Tilmelding

person(er)